Med venlig hilsen | Yours sincerely | Cordialement

Om os

À Terre, en gourmet restaurant i København

Beliggende på Tordenskjoldsgade 11, blot få skridt fra Kongens Nytorv, finder man restaurant à Terre. En lille Michelin anbefalet fine dining restaurant ved Kongens Nytorv.

Her møder klassisk elegance moderne gastronomi i intime omgivelser, hvor ro, nærvær og kompromisløst håndværk er i centrum. Stemningen er præget af tidløs kvalitet, som skaber de ideelle rammer for særlige anledninger, date nights eller andre intime middage i Indre København.

Køkken med franske rødder og nordiske råvarer

Vores køkken tager afsæt i de franske rødder og kombinerer dem med nordiske råvarer og et strejf af asiatiske smage. Vi arbejder med intense, rene smage og stor teknisk præcision, hvor det klassiske og det nytænkende smelter sammen i en gastronomi, der hele tiden udvikler sig.

à Terre tilbyder vi to gastronomiske oplevelser, der begge udspringer af samme ambition, men som udfolder sig på hver deres måde.

Signatur menu

Vores Signatur menu er restaurantens mest komplette rejse og udgør vores tasting menu i København. En fuldendt fortælling, hvor sæsonens råvarer og klassiske teknikker forenes i serveringer skabt med præcision og dyb respekt for detaljen. Retterne udfolder sig lag for lag og inviterer gæsten ind i hele universet omkring à Terre.

Essentiel menu

Er en mere fokuseret og koncentreret udgave af vores gastronomi, hvor essensen af à Terre præsenteres i en mere tidsvenlig ramme.

Essentiel er særligt velegnet til teatergæster og besøgende til Det Kongelige Teater, der ønsker en raffineret spiseoplevelse før forestillingen, uden at gå på kompromis med kvalitet, smag eller håndværk.

Det er et oplagt valg for gæster, der søger en gourmetoplevelse i København med lidt mindre tid.

De to menuer komplimenterer hinanden. Signatur som den fordybende, fulde rejse og Essentiel som det skarpe og koncentrerede nedslag i samme gastronomiske univers. Uanset hvilken menu man vælger, er målet det samme. At give gæsten en oplevelse, der bliver husket længe efter sidste servering.

Grundet de to menuers forskellige tidshorisonter bestiller hele bordet den samme menu.